Gå til sideindhold

Hvad sker der i mavesækken?

Fordøjelsen starter faktisk allerede før, du kommer maden i munden. Når du lugter eller blot tænker på mad, begynder du at danne spyt. Når maden kommer ind i munden, begynder spyttet at fordøje maden, mens tænderne deler den i mindre stykker, så den bliver nemmere at synke. Derefter passerer maden ned gennem spiserøret. Når en ringformet muskel nederst i spiserøret åbner sig, kommer maden ned i mavesækken.

Mavesækken minder om en pose, der modtager og opbevarer maden, der kommer fra spiserøret. Celler i mavesækkens slimhinde danner syre og enzymer, som bidrager til at maden yderligere nedbrydes, når maden kommer ned i mavesækken. Udover mavesyren hjælper musklerne i mavesækkens væg med at blande maden og mavesyren sammen, så maden nedbrydes til en tyktflydende væske. Denne væske passerer videre ud i tyndtarmen, hvor næringsstofferne i den mad, du har spist, optages i blodbanen.

Hvad er mavesyre?

Mavesyre, som også kaldes mavesaft, består af saltsyre, fordøjelsesenzymer og andre stoffer. Mavesyrens funktion er at dræbe mikroorganismer som f.eks. bakterier, der eventuelt er indtaget sammen med maden, for at forhindre at de når frem til tarmen og forårsager en infektion. Mavesyren spiller også en vigtig rolle i optagelsen af næringsstoffer som f.eks. kalk og jern. Saltsyren nedbryder maden, og fordøjelsesenzymerne opdeler proteinerne i maden.

Mavesyren er meget sur og har en pH-værdi på under 4, hvilket gør den i stand til at ødelægge bakterier. Mavesækkens væg er dog beskyttet mod syren af en tyk slimhinde, som sikrer, at den ikke skades af saltsyren.

Kan mavesyre forårsage problemer?

Mavesyren spiller en meget vigtig rolle, men den kan godt forårsage problemer. Et almindeligt problem er gastroøsofagealt refluks, og dets relaterede symptomer som halsbrand. Halsbrand beskrives generelt som en brændende fornemmelse bagerst i halsen og i brystkassen, oftest bag brystbenet. Et andet tegn på refluks kan være en bitter eller sur smag bagerst i munden. Det sker, når den nedre lukkemuskel i spiserøret er slap, så det sure maveindhold kan løbe tilbage i spiserøret, hvor det kan forårsage ubehag eller inflammation.

Hvad kan du gøre, hvis du har symptomer på refluks?

Symptomer forbundet med refluks kan reduceres på flere måder, for eksempel ved at ændre livsstil og kost. Hvis du allerede lider af refluks, findes der dog forskellige typer medicin, som kan bruges til at behandle symptomerne på mavesyrerelaterede tilstande, for eksempel halsbrand og fordøjelsesbesvær. Galieve-produkter som Galieve Forte lindrer effektivt halsbrand og fordøjelsesbesvær.

Hvordan lindrer Galieve og specifikt Galieve Forte smerter og ubehag ved halsbrand og fordøjelsesbesvær?

Galieve virker effektivt og lindrer symptomerne på halsbrand og fordøjelsesbesvær ved hjælp af sin virkningsmekanisme, som er dannelsen af et beskyttende lag skabt af alginat, mens Galieve Forte virker både som et beskyttende lag skabt af alginat og som et syreneutraliserende middel:

Det beskyttende lag – natriumalginatet i alle Galieve-produkter danner et beskyttende lag oven på maveindholdet. Laget fungerer derefter som en fysisk barriere, som holder maveindholdet på plads – i mavesækken – ikke i spiserøret, hvor det kan forårsage ubehag og en brændende fornemmelse.

Det syreneutraliserende middel – det syreneutraliserende middel i Galieve Forte neutraliserer overskydende mavesyre og lindrer dermed smerter og ubehag fra fordøjelsesbesvær i op til 4 timer.

Vil du gerne have hurtig lindring af symptomer på halsbrand og fordøjelsesbesvær? Galieve lindrer hurtigt halsbrand og fordøjelsesbesvær!

Som beskrevet her er mavesyren en vigtig del af fordøjelsesprocessen. Den er oftest en ven – og hvis den bliver en fjende, så findes der effektive midler, som kan hjælpe.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er kun beregnet til generel information og kan ikke erstatte lægens anbefalinger. Ingen af oplysningerne på disse websider er beregnet til brug ved diagnostik eller ordinering af medicin. I alle helbredsspørgsmål skal du altid tale med en sundhedsfaglig person.